Om Mig
Catrin R. Lynggaard - Familievejleder med speciale i graviditet, spædbørn og tidlig tilknytning fra 0-3 år
Jeg hedder Catrin R. Lynggaard
og hjælper gravide og forældre til spæd- og småbørn med at skabe ro, tryghed og en stærkere tilknytning til deres barn.
Måske står du med et barn, der:
- • græder meget
- • virker uroligt
- • reagerer kraftigt på lyd, lys eller berøring
- • er svært at komme i kontakt med
Måske mærker du også selv:
- • uro
- • skyld
- • afmagt
- • tvivl
Hos mig handler det ikke om at finde fejl.
Det handler om at forstå.
Jeg arbejder med det, der ligger bag barnets reaktioner og med den historie, barnet og familien allerede bærer med sig fra graviditeten, fødslen og den første tid.
Min Baggrund & Uddannelse
Uddannelse
- ✓Uddannet pædagog
- ✓Uddannet familievejleder
- ✓I gang med uddannelse til prænatal tilknytningsterapeut
Erfaring
15 års erfaring i arbejdet med mennesker, særligt med de allermindste børn og deres forældre.
Jeg er selv mor til to små børn på 5 og 7 år, og jeg ved, hvordan det kan føles, når livet gør ondt, når skuldrene er tunge, søvnen mangler, og hverdagen føles som en kamp.
Mit Fokus
Graviditet og barnets første 3 år – en afgørende periode for udvikling, nervesystem og tilknytning.
Mit Fokus Begynder Allerede Før Barnet Bliver Født
Jeg har et særligt fokus på den tidlige graviditet og de første år af barnets liv.
Den kontakt, der opstår til barnet, mens det stadig ligger i maven, har stor betydning for barnets trivsel, når det kommer til verden.
Hvad Forskningen Viser
Forskningen viser, at den prænatale periode har betydning for barnets tidlige udvikling, nervesystem og tilknytning. Det betyder, at det, mor oplever under graviditeten, også kan påvirke barnet.
Hvis mor har været udsat for længerevarende stress, belastning, traumer eller en svær fødsel, kan det sætte sig som uro i både mor og barn.
Det betyder ikke, at noget er gået galt. Det betyder, at der er noget, vi skal forstå nænsomt.
Når Dit Barn Reagerer Stærkt, Er Der Altid En Grund
Hvis dit barn græder meget, er uroligt, sensitivt, reagerer kraftigt på sanseindtryk eller er svært at få kontakt med, kan det være tegn på et nervesystem, der er på overarbejde.
Måske oplever du, at dit barn:
- • "lukker af", trækker sig eller ikke rigtig tager imod kontakt
- • du prøver alt – men stadig ikke kan skabe ro
I de situationer er det vigtigt ikke kun at kigge på barnets adfærd her og nu.
Vi må også være nysgerrige på:
- • hvordan graviditeten var
- • hvordan fødslen forløb
- • hvordan mor havde det psykisk og fysisk under graviditeten
- • om der har været stress, belastning eller svære oplevelser undervejs
Når vi forstår det, barnet har med sig, bliver det lettere at møte barnet med ro, nærvær og tryghed.
Jeg Hjælper Dig Med at Forstå Dit Barn og Skabe Ro
Jeg arbejder ikke kun med barnets signaler. Jeg arbejder med det, der ligger bag barnets reaktioner og adfærd.
Jeg støtter dig i at forstå, hvorfor dit barn reagerer, som det gør og hvordan du kan møte dit barn på en måde, der skaber mere ro.
Arbejdet Med Dig Som Forælder
Samtidig arbejder jeg med dig som forælder, fordi din ro har stor betydning for dit barns ro.
Når dit eget nervesystem falder til ro, bliver det lettere at:
- •aflæse dit barn
- •forstå barnets behov
- •reagere med nærvær frem for afmagt
- •skabe mere balance i hverdagen
Det handler ikke om perfekte forældre.
Det handler om trygge relationer.
Jeg Ved, Hvordan Det Føles
Jeg ved, hvordan det føles ikke at blive mødt.
At stå med en uro i kroppen og en fornemmelse af, at noget ikke er, som det skal være uden at nogen rigtig ser det, du står i.
Jeg ved, hvor ensomt det kan føles, når man sidder med et barn, der reagerer stærkt, og man samtidig føler sig alene med tvivlen, bekymringen og afmagten.
Derfor er det vigtigt for mig, at du hos mig bliver mødt med ro, nysgerrighed og forståelse.
Du skal ikke overbevise mig om, at noget føles svært. Jeg lytter. Og vi undersøger det sammen.
Den Tidlige Indsats Er Mit Hjertebarn
Den tidlige forebyggende indsats er en af mine største hjertesager.
Jeg brænder for at støtte forældre allerede fra graviditeten og i barnets første leveår, fordi det er her, vi kan gøre en afgørende forskel.
Når vi hjælper tidligt, kan vi:
- ✓støtte barnets trivsel
- ✓styrke tilknytningen
- ✓skabe mere ro i hele familien
Små forandringer kan gøre en stor forskel både for barnet, for dig som forælder og for jeres familieliv.
Du Behøver Ikke Stå Alene
Hvis du står i en svær start, eller hvis du mærker, at noget i graviditeten, fødslen eller den første tid stadig fylder, er der hjælp at hente.
Du behøver ikke vide præcis, hvad der er galt.
Du skal ikke have alle svarene på forhånd.
Sammen kan vi gå nænsomt på opdagelse i, hvad dit barn forsøger at fortælle – og hvordan I kan skabe mere ro, tryghed og kontakt.
For forandring er mulig.
Og jeg tror på dig.